Lidenskab

We are never so vulnerable as when we love

“We are never so vulnerable as when we love”

Flame of Love

“Vi er aldrig mere sårbare end når vi elsker”. Sådan oversætter jeg citatet fra vores gamle ven Sigmund Freud.

Jeg har afholdt en vidunderlig workshop for par, hvor de deltagende mænd og kvinder i en let, glad og fokuseret stemning gik på opdagelse i hvad der for dem er det mest værdifulde ved at være sammen.

Det er så fint, så meningsfuldt og så livsbekræftende at være vidne til og deltager på sådan en dag. Jeg provokerer ikke noget frem, jeg forsøger ikke at få nogen til at overskride grænser og jeg understreger værdien af at sige fra hvis noget går for tæt på.

Det er så fint…… Fint er et godt ord, så jeg bruger det igen. Fint, skrøbeligt, sårbart og smukt. Fordi alene det at vi mødes for at ære kærligheden, deltagernes kærlighedsforhold, gør at det er kærligheden selv der møder op. Det er kærlighedens kraft, skønhed, magi og intelligens der følger os igennem dagens enkle program. Og det er kærligheden der lader sig berige, bevidstgøre og udfordre. Fordi vi er samlet i kærlighedens navn.

Jeg fik et par vidunderlige tilbagemeldinger fra dagen som du kan læse herunder.

Sia og jeg tog også afsted på kærlighedsworkshop. Vi tog til Nørre Snede for at være sammen med 41 andre par i tre dage under Neel Fastings vidunderlige, kompetente og omsorgsfulde vejledning ind i bevidsthed, seksualitet og selvudvikling. Vi arbejder med nærvær, bevidsthed, meditation og de instinktive iboende kræfter der ligger som latente resourcer i vores krop, følelse og bevidsthed. Det var den første af 4 workshops og det var en inspirerende og stærk oplevelse.

Jeg har arbejdet meget med mig selv (det har jeg altsåWinking men det er fortsat sårbart at udtrykke sig selv i dans, bevægelse og ord foran så mange mennesker og så med sin kvinde ved sin side. Det er som om min personligheds stive udtryk, der jo har berettigelse som beskytter af min blødhed, bliver dobbelt tydelige. De sidder ligesom ekstra fast, som masker der har siddet der for længe. Masker der er groet fast med deres indbyggede overbevisninger om hvem og hvad jeg er og hvordan jeg derfor bør optræde og vise mig frem.

Det løsner sig, lidt ad gangen, masken krakelerer og ind i sprækkerne kommer der lys og bevidsthed.
Og liv.
Liv der ryster, liv der glæder, liv der ophidser. Masser af liv. Også liv der skræmmer!

Jeg nyder skønhed, liv og glæde og jeg forsøger at skabe det så godt jeg kan. Det er en udfordring og jeg falder i staver foran Facebook og Netflix (som jeg elsker). Men jeg vågner heldigvis op igen og igen, hvilket jeg beder til den guddommelige intelligens at jeg vil formå at blive ved med.

Skønhed, liv og glæde på de kurser jeg selv deltager på og for de deltagere og klienter der besøger mig via mit job.

Jeg laver debataftener hvor det handler om ‘Det modige hjerte’, på mine workshops handler det om ‘Kærlighed og Nærvær’ i parforholdet og på hestekurserne i Horse Contact handler det om den åbne kontakt og personlige kraft der kan opleves i mødet med en hest.

Fællesnævnere er sårbarhed, kraft, nærvær og bevidsthed.

Brené Brown har udtrykt at vi ikke kan være modige uden at møde vores sårbarhed. “You can’t get to courage without walking through vulnerability"

Jeg ser det som vores udfordring hver især at finde det niveau af mod som vi er parate til at møde vores sårbarhed igennem. Og det er vidunderligt nok forskelligt for os alle. For dig og for mig. Det må ikke være for lidt og det må ikke være for meget. Det kræver tid, tålmodighed og omsorg.
Og jeg forsøger hver dag at komme klienter og kursister i møde. Lige der hvor de kan mødes på deres sårbarhed. Og det er sådan jeg møder min sårbarhed. Næsten hver dag i møder med mennesker der har brug for at jeg er modig nok til at blive lidt længere ved en følelse, en tanke, en oplevelse eller en drøm. At jeg tør forstyrre, at jeg tør lade mig bevæge, at jeg tør være sårbar.

(Det er ikke hvergang det sker, heller ikke hver dag og det sker også at jeg ‘fejler’ - ellers ville det jo ikke være sårbart. Der er klienter der kun kommer en gang, der er grupper der melder fra og kurser der ikke bliver til noget)

Men hvor er det smukt når det sker. Det kan være kraftfuldt, det kan være smertefuldt, sorgfuldt. Det kan være visdom, naivitet, skrøbelighed. Men det er altid ‘nøgent’ og ind i mellem er det møder med noget der opleves som guddommeligt. Som sjælsmøder.

A.H. Almaas udtrykker det bl.a. sådan her:
“Vulnerability becomes the door to intimacy, to being ourselves, to being real, to being where we are.
But for that to happen, we have to be vulnerable to what is.
Being vulnerable means that our soul is open for things to arise in it. It is not defended”

Snart bliver det forår, dagene er allerede blevet mærkbart længere og lyset gør mig godt. Jeg vender tilbage med flere nyhedsbreve som jeg deler med glæde. Hvis de ikke finder mening for dig, så må du endelig afmelde dem. Og hvis du finder dem meningsfulde og tænker at de kan inspirere venner eller familie, så del dem endelig.

Mange kærlige hilsner
Claus

Anbefalinger fra Kærlighed og Nærværs dagen:

K og jeg deltog i går i en workshop hos Claus V. Nielsen med titlen "kærlighed og nærvær".
Det blev en fantastisk dag med så mange forløsninger, indsigter, fordybelser og ja - Kærlighed og Nærvær.
Jeg kan så meget anbefale Claus' workshop til alle der ønsker at blive klogere på sig selv, deres partner og kærligheden.
Claus holder rummet, personerne og følelserne på den fineste måde, så der skabes plads til at være dig og lade det ske som skal ske.
Tusind tak for en vidunderlig dag Claus - den mærkes stadigt så tydeligt i hele kroppen. Vi ses igen - for denne workshop kan sagtens gentages.
A og K

"1000 tak for en fantastisk dag i lørdags. Det har virkelig været en gave. Det var en stor og berigende oplevelse for os begge"
R og L

Læs mere her:

Kærlighed og Nærvær

Horse Contact






Bisonkvinden

Lidenskab, Forelskelse, Kærlighed

WhiteBuffaloCalfwoman1

Det dundrer i brystkassen, hjertet hamrer og alle tanker retter sig mod hende. Hun har vist sig igen. Kvinden der gør mig vanvittig og sindsyg. Kvinden der sætter mig helt og aldeles ud af spillet. Det er uudholdeligt smertefuldt vidunderligt.

I mit liv er hun dukket op nogle gange. Bisonkvinden der smuk som en gudinde kommer svævende over prærien, taler med et syngende forførende sprog, som er af en anden verden. Jeg styrter imod hende fuld af begær og i en sky af lidenskab opløses livet som jeg kender det for at slutte som en bunke knogler, som et pillet skelet i ørkensandet. En gang til!

Men nej, ikke denne gang! Ikke igen. Nu ved jeg bedre. Jeg ved at de fantastiske skønne kvinder ikke er nogle jeg skal eje eller have. Denne gang vil jeg ikke besidde og beherske. Jeg vil ikke sidde under  balkonen og synge romantiske ballader hele natten. Jeg vil ikke skrive digte i stride strømme eller cykle fra den ene ende af landet til den anden.
Jeg har været heldig at forelske mig dybt og stærkt i mange omgange i mit liv. Jeg har altid elsket kvinden. Min mor, min søster, mine klassekammerater, kolleger, mine kærester, mine døtre og mine samleversker. Elsket på forskellig vis, men elsket. Beundret. Det er jo fantastisk at kunne elske og forelske sig. Tak kære kvinde!

Denne gang skal det være anderledes! Denne gang skal det være en rejse ind i brystet, ind i den søde smerte. Ind i torden, brag, regnvejr og flænsende lyn. Ulideligheden, spændingsopbygningen, tilbageholdelsen.
Denne gang skal begæret vendes indad.

Jeg skal se det! Jeg må se det! Jeg vil se det! Eller jeg vil så gerne!
Det er det al denne galskab handler om, den forbandede elsker, romantikkens midalderlige tag om mit liv. Alt det jeg har lært jeg skal leve og gøre for at lykkes med mit liv. Alt det som jeg har gjort så pligtskyldigt igen og igen. Jeg er en trofast elskende.

Jeg tænker, for det har jeg læst, og det giver god mening, at når der er så meget kraft, saft og lidenskab i den besættende forelskelse. Når der er så meget vanvid, så meget tab af normalitet og så meget ligegyldighed overfor alt hvad der før virkede fornuftigt og rigtigt. Når jeg kan blive så fanden i voldsk og tåbeligt barnlig.
Så må der være noget helt igennem fantastisk, eventyrligt og magisk på spil.

Noget der ikke handler om slottet, prinsessen og det halve kongerige. (Villa, vovse og volvo)
Det giver så god mening at der bliver kaldt fra dybet i mig. Fra det sted i hjertet, maven, hjernen hvor livet selv banker på. Hvor det sjælfulde og guddommelige bor. Det er åbenlyst at det er flammen selv der er på spil. Flammen hvorfra al søgen udspringer.

Det er rejsen hjem. Og forelskelsen, lidenskaben, vanviddet og kærlighedskraften er det brændstof der gør rejsen mulig.

Vores alle sammens gode ven Carl G. Jung kaldte sjælen for Anima. Og det er hende i mig. Jeg vil møde hende, sjælen. Jeg ved hun er der!

Så denne gang kære Bisonkvinde. Denne gang vil jeg ikke lade mit begær efter at eje, besidde og besætte løbe af med mig. Jeg vil ære dig ved at ære den kraft du vækker i mig. Jeg vil lade dig være. Magiske Gudinde. Jeg vil tilbede flammen selv, kilden der antændes. Begæret vender jeg indad. Ind i hjertet. Begæret efter at lade manden og kvinden mødes inden i mig. Begæret efter at blive et helt menneske.

Og tak til dig, til kvinden - tak for det!

( Og måske, hvis jeg lykkes, eller når jeg lykkes. Kan vi to, sammen, lykkes med det vi længes efter!)