Nærhed
We are never so vulnerable as when we love
24/02/17 14:33 Filed in: Kærlighed | Parforhold
“We are never so vulnerable as when we love”
“Vi er aldrig mere sårbare end når vi elsker”. Sådan oversætter jeg citatet fra vores gamle ven Sigmund Freud.
Jeg har afholdt en vidunderlig workshop for par, hvor de deltagende mænd og kvinder i en let, glad og fokuseret stemning gik på opdagelse i hvad der for dem er det mest værdifulde ved at være sammen.
Det er så fint, så meningsfuldt og så livsbekræftende at være vidne til og deltager på sådan en dag. Jeg provokerer ikke noget frem, jeg forsøger ikke at få nogen til at overskride grænser og jeg understreger værdien af at sige fra hvis noget går for tæt på.
Det er så fint…… Fint er et godt ord, så jeg bruger det igen. Fint, skrøbeligt, sårbart og smukt. Fordi alene det at vi mødes for at ære kærligheden, deltagernes kærlighedsforhold, gør at det er kærligheden selv der møder op. Det er kærlighedens kraft, skønhed, magi og intelligens der følger os igennem dagens enkle program. Og det er kærligheden der lader sig berige, bevidstgøre og udfordre. Fordi vi er samlet i kærlighedens navn.
Jeg fik et par vidunderlige tilbagemeldinger fra dagen som du kan læse herunder.
Sia og jeg tog også afsted på kærlighedsworkshop. Vi tog til Nørre Snede for at være sammen med 41 andre par i tre dage under Neel Fastings vidunderlige, kompetente og omsorgsfulde vejledning ind i bevidsthed, seksualitet og selvudvikling. Vi arbejder med nærvær, bevidsthed, meditation og de instinktive iboende kræfter der ligger som latente resourcer i vores krop, følelse og bevidsthed. Det var den første af 4 workshops og det var en inspirerende og stærk oplevelse.
Jeg har arbejdet meget med mig selv (det har jeg altså
men det er fortsat sårbart at udtrykke sig selv i dans, bevægelse og ord foran så mange mennesker og så med sin kvinde ved sin side. Det er som om min personligheds stive udtryk, der jo har berettigelse som beskytter af min blødhed, bliver dobbelt tydelige. De sidder ligesom ekstra fast, som masker der har siddet der for længe. Masker der er groet fast med deres indbyggede overbevisninger om hvem og hvad jeg er og hvordan jeg derfor bør optræde og vise mig frem.
Det løsner sig, lidt ad gangen, masken krakelerer og ind i sprækkerne kommer der lys og bevidsthed.
Og liv.
Liv der ryster, liv der glæder, liv der ophidser. Masser af liv. Også liv der skræmmer!
Jeg nyder skønhed, liv og glæde og jeg forsøger at skabe det så godt jeg kan. Det er en udfordring og jeg falder i staver foran Facebook og Netflix (som jeg elsker). Men jeg vågner heldigvis op igen og igen, hvilket jeg beder til den guddommelige intelligens at jeg vil formå at blive ved med.
Skønhed, liv og glæde på de kurser jeg selv deltager på og for de deltagere og klienter der besøger mig via mit job.
Jeg laver debataftener hvor det handler om ‘Det modige hjerte’, på mine workshops handler det om ‘Kærlighed og Nærvær’ i parforholdet og på hestekurserne i Horse Contact handler det om den åbne kontakt og personlige kraft der kan opleves i mødet med en hest.
Fællesnævnere er sårbarhed, kraft, nærvær og bevidsthed.
Brené Brown har udtrykt at vi ikke kan være modige uden at møde vores sårbarhed. “You can’t get to courage without walking through vulnerability"
Jeg ser det som vores udfordring hver især at finde det niveau af mod som vi er parate til at møde vores sårbarhed igennem. Og det er vidunderligt nok forskelligt for os alle. For dig og for mig. Det må ikke være for lidt og det må ikke være for meget. Det kræver tid, tålmodighed og omsorg.
Og jeg forsøger hver dag at komme klienter og kursister i møde. Lige der hvor de kan mødes på deres sårbarhed. Og det er sådan jeg møder min sårbarhed. Næsten hver dag i møder med mennesker der har brug for at jeg er modig nok til at blive lidt længere ved en følelse, en tanke, en oplevelse eller en drøm. At jeg tør forstyrre, at jeg tør lade mig bevæge, at jeg tør være sårbar.
(Det er ikke hvergang det sker, heller ikke hver dag og det sker også at jeg ‘fejler’ - ellers ville det jo ikke være sårbart. Der er klienter der kun kommer en gang, der er grupper der melder fra og kurser der ikke bliver til noget)
Men hvor er det smukt når det sker. Det kan være kraftfuldt, det kan være smertefuldt, sorgfuldt. Det kan være visdom, naivitet, skrøbelighed. Men det er altid ‘nøgent’ og ind i mellem er det møder med noget der opleves som guddommeligt. Som sjælsmøder.
A.H. Almaas udtrykker det bl.a. sådan her:
“Vulnerability becomes the door to intimacy, to being ourselves, to being real, to being where we are.
But for that to happen, we have to be vulnerable to what is.
Being vulnerable means that our soul is open for things to arise in it. It is not defended”
Snart bliver det forår, dagene er allerede blevet mærkbart længere og lyset gør mig godt. Jeg vender tilbage med flere nyhedsbreve som jeg deler med glæde. Hvis de ikke finder mening for dig, så må du endelig afmelde dem. Og hvis du finder dem meningsfulde og tænker at de kan inspirere venner eller familie, så del dem endelig.
Mange kærlige hilsner
Claus
Anbefalinger fra Kærlighed og Nærværs dagen:
K og jeg deltog i går i en workshop hos Claus V. Nielsen med titlen "kærlighed og nærvær".
Det blev en fantastisk dag med så mange forløsninger, indsigter, fordybelser og ja - Kærlighed og Nærvær.
Jeg kan så meget anbefale Claus' workshop til alle der ønsker at blive klogere på sig selv, deres partner og kærligheden.
Claus holder rummet, personerne og følelserne på den fineste måde, så der skabes plads til at være dig og lade det ske som skal ske.
Tusind tak for en vidunderlig dag Claus - den mærkes stadigt så tydeligt i hele kroppen. Vi ses igen - for denne workshop kan sagtens gentages.
A og K
"1000 tak for en fantastisk dag i lørdags. Det har virkelig været en gave. Det var en stor og berigende oplevelse for os begge"
R og L
Læs mere her:
Kærlighed og Nærvær
Horse Contact
“Vi er aldrig mere sårbare end når vi elsker”. Sådan oversætter jeg citatet fra vores gamle ven Sigmund Freud.
Jeg har afholdt en vidunderlig workshop for par, hvor de deltagende mænd og kvinder i en let, glad og fokuseret stemning gik på opdagelse i hvad der for dem er det mest værdifulde ved at være sammen.
Det er så fint, så meningsfuldt og så livsbekræftende at være vidne til og deltager på sådan en dag. Jeg provokerer ikke noget frem, jeg forsøger ikke at få nogen til at overskride grænser og jeg understreger værdien af at sige fra hvis noget går for tæt på.
Det er så fint…… Fint er et godt ord, så jeg bruger det igen. Fint, skrøbeligt, sårbart og smukt. Fordi alene det at vi mødes for at ære kærligheden, deltagernes kærlighedsforhold, gør at det er kærligheden selv der møder op. Det er kærlighedens kraft, skønhed, magi og intelligens der følger os igennem dagens enkle program. Og det er kærligheden der lader sig berige, bevidstgøre og udfordre. Fordi vi er samlet i kærlighedens navn.
Jeg fik et par vidunderlige tilbagemeldinger fra dagen som du kan læse herunder.
Sia og jeg tog også afsted på kærlighedsworkshop. Vi tog til Nørre Snede for at være sammen med 41 andre par i tre dage under Neel Fastings vidunderlige, kompetente og omsorgsfulde vejledning ind i bevidsthed, seksualitet og selvudvikling. Vi arbejder med nærvær, bevidsthed, meditation og de instinktive iboende kræfter der ligger som latente resourcer i vores krop, følelse og bevidsthed. Det var den første af 4 workshops og det var en inspirerende og stærk oplevelse.
Jeg har arbejdet meget med mig selv (det har jeg altså
men det er fortsat sårbart at udtrykke sig selv i dans, bevægelse og ord foran så mange mennesker og så med sin kvinde ved sin side. Det er som om min personligheds stive udtryk, der jo har berettigelse som beskytter af min blødhed, bliver dobbelt tydelige. De sidder ligesom ekstra fast, som masker der har siddet der for længe. Masker der er groet fast med deres indbyggede overbevisninger om hvem og hvad jeg er og hvordan jeg derfor bør optræde og vise mig frem.Det løsner sig, lidt ad gangen, masken krakelerer og ind i sprækkerne kommer der lys og bevidsthed.
Og liv.
Liv der ryster, liv der glæder, liv der ophidser. Masser af liv. Også liv der skræmmer!
Jeg nyder skønhed, liv og glæde og jeg forsøger at skabe det så godt jeg kan. Det er en udfordring og jeg falder i staver foran Facebook og Netflix (som jeg elsker). Men jeg vågner heldigvis op igen og igen, hvilket jeg beder til den guddommelige intelligens at jeg vil formå at blive ved med.
Skønhed, liv og glæde på de kurser jeg selv deltager på og for de deltagere og klienter der besøger mig via mit job.
Jeg laver debataftener hvor det handler om ‘Det modige hjerte’, på mine workshops handler det om ‘Kærlighed og Nærvær’ i parforholdet og på hestekurserne i Horse Contact handler det om den åbne kontakt og personlige kraft der kan opleves i mødet med en hest.
Fællesnævnere er sårbarhed, kraft, nærvær og bevidsthed.
Brené Brown har udtrykt at vi ikke kan være modige uden at møde vores sårbarhed. “You can’t get to courage without walking through vulnerability"
Jeg ser det som vores udfordring hver især at finde det niveau af mod som vi er parate til at møde vores sårbarhed igennem. Og det er vidunderligt nok forskelligt for os alle. For dig og for mig. Det må ikke være for lidt og det må ikke være for meget. Det kræver tid, tålmodighed og omsorg.
Og jeg forsøger hver dag at komme klienter og kursister i møde. Lige der hvor de kan mødes på deres sårbarhed. Og det er sådan jeg møder min sårbarhed. Næsten hver dag i møder med mennesker der har brug for at jeg er modig nok til at blive lidt længere ved en følelse, en tanke, en oplevelse eller en drøm. At jeg tør forstyrre, at jeg tør lade mig bevæge, at jeg tør være sårbar.
(Det er ikke hvergang det sker, heller ikke hver dag og det sker også at jeg ‘fejler’ - ellers ville det jo ikke være sårbart. Der er klienter der kun kommer en gang, der er grupper der melder fra og kurser der ikke bliver til noget)
Men hvor er det smukt når det sker. Det kan være kraftfuldt, det kan være smertefuldt, sorgfuldt. Det kan være visdom, naivitet, skrøbelighed. Men det er altid ‘nøgent’ og ind i mellem er det møder med noget der opleves som guddommeligt. Som sjælsmøder.
A.H. Almaas udtrykker det bl.a. sådan her:
“Vulnerability becomes the door to intimacy, to being ourselves, to being real, to being where we are.
But for that to happen, we have to be vulnerable to what is.
Being vulnerable means that our soul is open for things to arise in it. It is not defended”
Snart bliver det forår, dagene er allerede blevet mærkbart længere og lyset gør mig godt. Jeg vender tilbage med flere nyhedsbreve som jeg deler med glæde. Hvis de ikke finder mening for dig, så må du endelig afmelde dem. Og hvis du finder dem meningsfulde og tænker at de kan inspirere venner eller familie, så del dem endelig.
Mange kærlige hilsner
Claus
Anbefalinger fra Kærlighed og Nærværs dagen:
K og jeg deltog i går i en workshop hos Claus V. Nielsen med titlen "kærlighed og nærvær".
Det blev en fantastisk dag med så mange forløsninger, indsigter, fordybelser og ja - Kærlighed og Nærvær.
Jeg kan så meget anbefale Claus' workshop til alle der ønsker at blive klogere på sig selv, deres partner og kærligheden.
Claus holder rummet, personerne og følelserne på den fineste måde, så der skabes plads til at være dig og lade det ske som skal ske.
Tusind tak for en vidunderlig dag Claus - den mærkes stadigt så tydeligt i hele kroppen. Vi ses igen - for denne workshop kan sagtens gentages.
A og K
"1000 tak for en fantastisk dag i lørdags. Det har virkelig været en gave. Det var en stor og berigende oplevelse for os begge"
R og L
Læs mere her:
Kærlighed og Nærvær
Horse Contact
Forandring for livsglæde
19/07/14 19:19 Filed in: Supervision
Et inspirerende møde i min supervisionsgruppe satte gang i flere tanker om forandring.
Hvad er det i os der gør det muligt at søge hjælp der har effekt? Ikke bare terapeutisk men i det hele taget. Hvad gør det muligt for os at forandre os. Nogle møder op hos en terapeut, får samtaler over en periode, men oplever ikke at det har den ønskede effekt. Andre oplever stor effekt.
Jeg kan godt lide at tænke at selvudvikling ikke er luksus, men nødvendighed. Og jeg har selv i det meste af mit voksne liv haft stor glæde af selvrefleksion og opdagelsesrejser i sindets natur.
Jeg kender mange for hvem det ikke giver mening at tage på udviklingskurser eller gå i terapi og kropsbehandling. Og mange af dem lever et godt liv. Med en høj grad af tilfredshed.
Jeg kender det fra erhvervslivet hvor medarbejdere og ledere tager på kurser og har en god oplevelse, men det skaber ikke varige spor i organisationen. Og så er der de oplevelser hvor gruppen melder tilbage at det har haft stor effekt på deres samarbejde og arbejdsglæde.
Et af de gode steder at starte sin refleksion er om jeg er på vej væk fra noget jeg er utilfreds med, eller på vej hen imod noget jeg drømmer om, eller længes efter.
Denne ‘væk fra’ eller ‘hen mod’ indstilling i vores personlighed skaber et naturligt indre pres. Naturligt fordi jeg ikke tror vi kan være foruden det. Og pres fordi det er vidunderligt i kortere eller længere øjeblikke at være det foruden.
Vi bombarderes med tilbud om et bedre liv. Det kan være noget til vores ydre liv. Kroppen, hjemmet, haven, bilen, etc. Det kan også være noget til vores indre liv. Psykoterapi, coaching, healing, osv.
Rigtig mange af os oplever ikke at det ændrer noget særligt på den lange bane. Det hjælper lige nu at få en fed ny cykel, et nyt ur, bil, græsslåmaskine, et nyt par sko og en uendelig række andre materielle ting og sager. De kan gøre os glade for en stund. Vi kan længes efter dem meget længe, vi har måske ønsket os det siden vi var børn.
Det kan også lette og støtte at samtale med en coach eller psykoterapeut. Det føles stærkt at være i et udviklingsforløb. Men efter et stykke tid har det ikke rigtigt betydet noget.
Som manden der som dreng grædende af længsel gik rundt i velhaverkvarteret og drømte om et liv i velstand, med egen have, to biler i garagen og en glad familie i samtalekøkkenet. Og samme mand der som voksen, i stor villa med to biler og samtalekøkken, stadig længes efter den nærhed og det sammenhold han som barn forbandt med velhaveriet.
Jeg tænker at vi har brug for at udvikle os som mennesker. At vi nok kan finde måder at blive tilfredse på, men tilfredshed er ikke livsglæde. Livsglæde er noget der bobler i blodet, som det der holder os nysgerrige, naive og eventyrlystne.
Vi lever i et land hvor de allerfleste af os har god grund til at være tilfredse. Og mange af os tænker nok af samme grund at vi også derfor er lykkelige. Men der er forskel på tilfredshed og lykke.
Jeg tror ikke at vi finder lykke i vores liv, hvis vi stiller os tilfredse med tilfredsheden. Jeg tror vi falder i søvn. At vi mister nysgerrigheden, sårbarheden og modet til at prøve noget nyt.
Og jeg tror det er noget af det vi har mistet på vores vej mod at blive voksne. At vi holdt op med at stille spørgsmål, at undre os og gå på opdagelse.
Når psykoterapi, coaching og andre behandlingsformer ikke virker. Når vi ikke oplever at det vi søger og længes efter bliver en større del af vores liv. Så er det sandsynligvis fordi vi har for meget at miste. For meget af alt det vi er tilfredse med. Det er så meget af det liv der identificerer os som privilegerede mennesker. Og den identifikation er vi blevet afhængige af. Vi er blevet bange for at flytte os.
Jeg tror dybest set det handler om nysgerrighed. Og jeg tror nysgerrighed er en tilstand vi må søge meget mere bevidst. At nysgerrighed skaber åbenhed, sårbarhed og uvidenhed på en god måde. Vi er bange for at vores nysgerrighed skal ryste vores fundament. Jeg tænker at det er den samme frygt for at blive rystet som vi som børn elskede. Fordi det var der verden blev levende og eventyrlig. Livet var i spil. Livet var på spil. Der hvor vi gik på opdagelse, undersøgte, afdækkede og levede. Intenst. Hver dag, hvert øjeblik. Beruset, rørt, begejstret.
Det kunne tyde på at vi ikke skal stille os tilfredse. At forandringsprocesser ikke har til mål at skabe tilfredshed. At processerne alene har til mål at skærpe nysgerrighed. At effekten ikke måles på hvor stor tilfredshed jeg har opnået i mit liv, men snarere på hvor nysgerrig jeg fortsat er i stand til at forholde mig til mit liv.
Hvad er det i os der gør det muligt at søge hjælp der har effekt? Ikke bare terapeutisk men i det hele taget. Hvad gør det muligt for os at forandre os. Nogle møder op hos en terapeut, får samtaler over en periode, men oplever ikke at det har den ønskede effekt. Andre oplever stor effekt.
Jeg kan godt lide at tænke at selvudvikling ikke er luksus, men nødvendighed. Og jeg har selv i det meste af mit voksne liv haft stor glæde af selvrefleksion og opdagelsesrejser i sindets natur.
Jeg kender mange for hvem det ikke giver mening at tage på udviklingskurser eller gå i terapi og kropsbehandling. Og mange af dem lever et godt liv. Med en høj grad af tilfredshed.
Jeg kender det fra erhvervslivet hvor medarbejdere og ledere tager på kurser og har en god oplevelse, men det skaber ikke varige spor i organisationen. Og så er der de oplevelser hvor gruppen melder tilbage at det har haft stor effekt på deres samarbejde og arbejdsglæde.
Et af de gode steder at starte sin refleksion er om jeg er på vej væk fra noget jeg er utilfreds med, eller på vej hen imod noget jeg drømmer om, eller længes efter.
Denne ‘væk fra’ eller ‘hen mod’ indstilling i vores personlighed skaber et naturligt indre pres. Naturligt fordi jeg ikke tror vi kan være foruden det. Og pres fordi det er vidunderligt i kortere eller længere øjeblikke at være det foruden.
Vi bombarderes med tilbud om et bedre liv. Det kan være noget til vores ydre liv. Kroppen, hjemmet, haven, bilen, etc. Det kan også være noget til vores indre liv. Psykoterapi, coaching, healing, osv.
Rigtig mange af os oplever ikke at det ændrer noget særligt på den lange bane. Det hjælper lige nu at få en fed ny cykel, et nyt ur, bil, græsslåmaskine, et nyt par sko og en uendelig række andre materielle ting og sager. De kan gøre os glade for en stund. Vi kan længes efter dem meget længe, vi har måske ønsket os det siden vi var børn.
Det kan også lette og støtte at samtale med en coach eller psykoterapeut. Det føles stærkt at være i et udviklingsforløb. Men efter et stykke tid har det ikke rigtigt betydet noget.
Som manden der som dreng grædende af længsel gik rundt i velhaverkvarteret og drømte om et liv i velstand, med egen have, to biler i garagen og en glad familie i samtalekøkkenet. Og samme mand der som voksen, i stor villa med to biler og samtalekøkken, stadig længes efter den nærhed og det sammenhold han som barn forbandt med velhaveriet.
Jeg tænker at vi har brug for at udvikle os som mennesker. At vi nok kan finde måder at blive tilfredse på, men tilfredshed er ikke livsglæde. Livsglæde er noget der bobler i blodet, som det der holder os nysgerrige, naive og eventyrlystne.
Vi lever i et land hvor de allerfleste af os har god grund til at være tilfredse. Og mange af os tænker nok af samme grund at vi også derfor er lykkelige. Men der er forskel på tilfredshed og lykke.
Jeg tror ikke at vi finder lykke i vores liv, hvis vi stiller os tilfredse med tilfredsheden. Jeg tror vi falder i søvn. At vi mister nysgerrigheden, sårbarheden og modet til at prøve noget nyt.
Og jeg tror det er noget af det vi har mistet på vores vej mod at blive voksne. At vi holdt op med at stille spørgsmål, at undre os og gå på opdagelse.
Når psykoterapi, coaching og andre behandlingsformer ikke virker. Når vi ikke oplever at det vi søger og længes efter bliver en større del af vores liv. Så er det sandsynligvis fordi vi har for meget at miste. For meget af alt det vi er tilfredse med. Det er så meget af det liv der identificerer os som privilegerede mennesker. Og den identifikation er vi blevet afhængige af. Vi er blevet bange for at flytte os.
Jeg tror dybest set det handler om nysgerrighed. Og jeg tror nysgerrighed er en tilstand vi må søge meget mere bevidst. At nysgerrighed skaber åbenhed, sårbarhed og uvidenhed på en god måde. Vi er bange for at vores nysgerrighed skal ryste vores fundament. Jeg tænker at det er den samme frygt for at blive rystet som vi som børn elskede. Fordi det var der verden blev levende og eventyrlig. Livet var i spil. Livet var på spil. Der hvor vi gik på opdagelse, undersøgte, afdækkede og levede. Intenst. Hver dag, hvert øjeblik. Beruset, rørt, begejstret.
Det kunne tyde på at vi ikke skal stille os tilfredse. At forandringsprocesser ikke har til mål at skabe tilfredshed. At processerne alene har til mål at skærpe nysgerrighed. At effekten ikke måles på hvor stor tilfredshed jeg har opnået i mit liv, men snarere på hvor nysgerrig jeg fortsat er i stand til at forholde mig til mit liv.