I will find you!

I WILL FIND YOU!

Nu kommer jeg og finder dig! Borte - tit tit. Gemmelegen vi elskede som små børn. Når vi stod med hovedet bag et gardin med resten af kroppen synlig og troede at ingen kunne se os. Vi holdt bare hænderne for øjnene og så var vi væk. Og fryden ved at blive fundet. Begejstringen over det gode gemmested. Kom nu! Find mig! Giv lyd!

Jeg finder dig!
En dyb længsel i os handler om at blive fundet. Måske genfindes. Vi ønsker at nogen finder os. At nogen holder så meget af os at de vil lede efter os. Og blive ved med at lede. Jeg er blevet væk fra mig selv, jeg er blevet væk fra mine forældre, fra min elskede. Er der nogen der kan finde mig? Er der nogen der vil finde mig?

Tør jeg blive fundet?
Vi ved godt at vi gemmer os bag masker, facader og holdninger der passer ind i det liv vi har skabt og den mening om livet vi har tilegnet os. Det gælder ikke bare nogle få af os. Det gælder de allerfleste af os. Ja måske er der i virkeligheden meget meget få undtagelser. Vi gemmer os og vi ønsker at blive fundet. Vi er bange for at trække gardinet væk, bange for at vi ikke vil blive elsket bag ved vores fine masker. Men samtidig er det jo først derfra vi kan tro på kærligheden. Kan du elske mig som den jeg er? Vil du hjælpe mig med at være mig - derfra?