Human Contact

Når du har brug for en at tale med

Psykoterapi og Personlig vækst

Når du har brug for hjælp til at komme videre i livet eller ud af en krise - så er en aftale med en psykoterapeut en god løsning.

Psykoterapi er et værdifuldt redskab når livet går dig imod, når du har brug for hjælp til at komme videre i en fastlåst situation, og det er et redskab til øget bevidsthed om dig selv og din personlige udvikling.

At du må tænke og opleve dit liv på en anden måde end du plejer eller er vant til er en grundlæggende indstilling til hvordan du kan ændre på de tanker, vaner og mønstre der skaber din utilfredshed og dine problemer. Og vejen til mere af den glæde, styrke og meningsfylde du søger og længes efter.

At søge et andet menneskes hjælp eller støtte er et sårbart anliggende, så du skal være kræsen når du vælger den der skal hjælpe dig i kontakt med det du længes efter, det du slås med eller det du søger større forståelse for.

Derfor er det en god ide at være særlig opmærksom efter den første session. Synes du det var et godt møde? Kunne du lide stemningen? Følte du dig forstået og mødt?

Du skal være indstillet på mange spørgsmål og du skal tillade at blive ‘forstyrret’ i din måde at tænke om dig selv og dit liv på.

Det er vores ønske at skabe en tryg, rar og imødekommende atmosfære for et udviklende samarbejde.

Kontakt:

Sia Rose: 29 92 99 76 / siarose@humancontact.dk

Claus Verner: 26 71 06 38 / claus@humancontact.dk
Psykoterapi, Parterapi, Supervision
Dine udfordringer kan være:
Modløshed, tristhed, parforhold, jalousi, stress, angst, usikkerhed. Sorg, krise, job, tab, eksistens og mening med livet.

Psykoterapi er godt for:
Støtte, tid, ro, opmærksomhed, omsorg, afklaring, bevidsthed, udvikling. Kontakt til kræfter og ressourcer, nysgerrighed, livskraft og mening.

Psykoterapi er også:
En indre opdagelsesrejse hvor du får øget bevidsthed om dine essentielle kvaliteter og mulighed for at bryde identifikationen med personlighedens modsætningsfyldte og evigt skiftende sider og begynde at identificere dig med dit autentiske selv.
Det er min oplevelse at et psykoterapeutisk forløb er en investering i dig selv, en investering i livsmod, nysgerrighed og livsglæde.

At finde din psykoterapeut er et personligt anliggende. Du skal kunne opbygge tillid, du skal kunne være sårbar, og du skal kunne lade dig forstyrre. Så giv dig tid, vær nysgerrig og omhyggelig.

Priser:
Træningsterapi ved Sia Rose: kr. 500,- (1,5 time)
Psykoterapi
ved Claus Verner: kr. 900,- (1 time)

Aflysning:
Hvis du bliver forhindret i at komme skal jeg have det at vide dagen før inden kl. 16.00. Så kan jeg nå at arrangere en anden aftale. Aflyser du senere må du betale for sessionen.

Betaling:
Kontant, MobilePay/MyShop eller via Bank konto: 2117-8478436034

Stacks Image 22

"Your Essence is Gold, hidden in dust.
To reveal its Splendour you need to burn with the Fire of Love"


♥ Rumi

Vi bruger cookies
Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.