Vi skal skilles !

Størst af alt er kærligheden

Solen skinner, vi er ude og trimme haven. Der fejes blade sammen, der plantes blomsterløg og det hele får lige et løft.

Jeg elsker denne tid, hvor landskabet ændrer sig så hurtigt og så markant. Husejere kommer frem bag vinduer og døre. De ordner marker, haver og huse. Solen varmer sten og jord. Små blomster kigger frem og lige om lidt kommer der blade på træer og kirsebærtræerne blomster. Jeg elsker det.

Og så fylder den triste viden inden i mig at nogle af mine gode venner har besluttet sig at gå fra hinanden. Det har naturligvis stået på et stykke tid, den slags beslutninger kommer ikke bare lige ud af det blå. Det er heller ikke et spørgsmål om rigtigt eller forkert. Det er bare en oplevelse af sorg.

For mig er det sorg, og for mine gode venner er det også smerte. Sorg og smerte.

Vi kan blive skilt på nettet med vores NemID, det er ikke svært. Og det kan jeg egentlig godt lide at tænke på. At når voksne mennesker tager ansvar og beslutter sig, så må det godt være en simpel procedure.

Jeg er selv blevet skilt et par gange, hvem er snart ikke det. Jeg kender sorgen, tabet og smerten på egen krop. Det er et stort tab at miste det mest betydningsfulde voksne menneske i sit liv, det er skamfuldt at have fejlet i drømmen om et livslangt ægteskab og det er omkostningsfyldt at skulle nyorientere sig i fællesskabet. Fællesskabet der på godt og ondt spejler vores succes (og fiasko) i livet. Familierne, vennerne, kollegerne, naboerne, børnenes legekammerater og deres forældre.

Vi er voksne, modne og bevidste mennesker, også mine gode venner der skal skilles. Så det er ok at være triste, det er ok at være vrede og det er ok at magtesløsheden og meningsløsheden fylder i vores møder.

Bag de negative følelser titter, i korte glimt, også frihed og eventyr frem sammen med glæde og nysgerrighed. Gad vide hvordan fremtiden kommer til at folde sig ud.

Det er blevet så almindeligt at være vidne til skilsmisser. At opleve det udefra, at det sker for venner, bekendte, klienter og …… andre. Det er så helt igennem anderledes at opleve det indefra.

Jeg skrev et kapitel “Til døden os skiller” til bogen ‘Slutsten - 12 fortællinger om døden’. På egen krop, gennem møder med klienter og nu i mødet med mine gode venner dukker det op igen og igen. At skilsmissen også er en død. At det er et tab.

At skilsmissen for rigtig mange af os er at sidestille med en dødsoplevelse, dog uden den endelige udfrielse af smerten. Vi skal leve videre med smerten. Og vi skal give os selv og hinanden tid og plads til at begræde tabet.

Det betyder omsorg for hinanden. Omsorg forstået som tid til samtale, tid til nærvær og plads til alle de følelser der nu en gang følger med.

Få mennesker kommer igennem livet uden at skulle skille sig fra sin elskede mand eller kvinde, uden at skulle dele børnene, uden at skulle give afkald på drømmen om at leve hele sit lange liv sammen med den eneste ene.

“Jeg elsker dig” - betyder ikke at vi vil blive sammen resten af livet.

“Jeg elsker dig” - betyder at vi hylder kærligheden, at vi bekender os til kærligheden, at vi vælger kærligheden.

Og noget af det allersværeste ved skilsmissen er at vi skiller os fra den vi har elsket allermest! Og det gør ondt! Det gør rigtig ondt!

Ikke bare på den der føler sig valgt fra - men også den der vælger fra.

Og det gør ondt på os der er en del af deres fællesskab.

Størst af alt er kærligheden

Hvis du vil læse bogen ’Slutsten - 12 fortællinger om døden’ kan den købes her.


Tilmeld dig 'Nyt fra Human Contact'