Parterapi

Dialog, nærvær og intimitet

Kærlighedslivet er ikke altid bare nemt. Det er bestemt også en udfordring! Det kræver tid og opmærksomhed at få dit parforhold til at leve og udvikle sig. Og det kan være fristende at give op når der har været modstand i gennem for lang tid.

Ønsker du og I at kærligheden, lidenskaben og samlivet skal styrkes imellem jer, i det liv I lever - og i den måde I opfører jer over for hinanden på?

Parterapien afdækker hvad I tænker om kærlighed, parforhold, lidenskab, nærvær og intimitet, hvad det er I længes efter og drømmer om, og hvilke forandringer der skal til, for at jeres parforhold kommer til at indeholde mere af det som I savner og ønsker Jer.

Kærlighedslivet og parforholdet påvirkes bl.a. af:
Kommunikation, Børn, Tid til samvær, Nærvær, Job, Stress, Jalousi, Arbejdsløshed, Karriere, Økonomi, Seksualitet og Intimitet.

Parterapi er også en mulighed for at få støtte til at skilles på en værdig måde, af hensyn til hinanden, børn, venner og familie.

Et par behøver ikke at være et kærestepar, det kan også være gode venner eller veninder, forældre og børn eller andre 'par' der ønsker hjælp til at udrede et fastlåst venskab eller en uhensigtsmæssig relation, og hvor der er vilje og kærlighed til at  forbedre forholdet.

Den Bevidste Kærlighed

Stacks Image 32

Download
Claus Verners kapitel fra bogen 'Trædesten - Fortællinger om ID Psykoterapi'

Det starter med dig.

Skal du skabe en forandring i dit forhold må det starte hos dig selv.

Derfor handler et vellykket forløb om din vilje, dit nærvær, din åbenhed og din nysgerrighed.
Forandring af fastlåste vaner, kræver mod, nysgerrighed og masser af tålmodighed. For at afdække hvad der er kørt fast og opleves utilfredsstillende, må du og din partner være sårbare og åbne om jeres følelser, tanker og oplevelser. I må være villige til at lade jer forstyrre på jeres indstillinger og overbevisninger.

Den første session står alene, I skal begge have en god oplevelse af jeres parterapeut.

Hvis I vælger at fortsætte vil det være hensigtsmæssigt at forpligte jer for 5 sessioner ad gangen.

En session varer 1,5 time og koster kr. 1.600,-

At elske er en kunst

Eric Fromm, 'Kunsten at elske', skriver også at det er noget vi skal træne, noget vi skal lære, noget som kræver sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin – det er en stor opgave.

Kærlighed er vidunderligt! Men kærlighed er også smerten ved at vokse og udvikle sig. Når vores hjerte udvider sig og vores evne til at elske vokser, så kræver det mere plads end vores selvbillede og vores følelseskrop kan holde fast i, kærligheden får den vi kender os slev som til at sprækker så noget nyt åbner sig. Det må vi tillade. Vi må lære os selv at møde de blokeringer og den historie der knytter sig til vores tilbageholdenhed, til vores mindreværd og vores fastlåste selvbillede.

Det kan gøre ondt. Og den smerte må vi være voksne og modne til at forstå og til at bære.
Og smerte må vi vælge at tage på os som et vilkår ved at udvikle sig, ved at øge vores bevidsthed og ved styrke vores kapacitet til at rumme al den ild, kraft, lidenskab, medfølelse, omsorg og kærlige nærvær som bor i os.

Som vi dybest set aldrig har mistet, men som vi har lagt låg på, kapslet inde, og undertrykt for at kunne overleve og for at få en bid af den begrænsede kærlighed og accept vores forældre og vores omgivelser havde adgang til at udtrykke og give.
Stacks Image 17

Vi bruger cookies
Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.